BOOK EN TID

Narcissisme - hvad er det? Og hvordan passer du på dig selv?

By lisagram on 8. juni 2021

I dette indlæg kan du få større indsigt i narcissisme, samt informationer omkring hvordan du kan passe på dig selv, som pårørende.

Narcissistisk personlighedsforstyrrelse, er en lidelse hvor personen har grandiose forestillinger om sig selv, et stort behov for anerkendelse, kaotiske relationer til andre og manglende empati. Bag denne facade bor et lavt selvværd, som er meget sårbar overfor den mindste form for kritik. Lidelsen befinder sig på et spektrum, det vil sige at personer kan have forskellige grader af narcissisme.

Mennesker med en narcissistisk personlighedsforstyrrelse har ofte problemer i mange aspekter af deres liv, såsom i relationer, på arbejde og økonomisk. De føler sig grundlæggende triste og skuffede, når de ikke får den anerkendelse, de føler de fortjener.

Her er det vigtigt at huske på at der er forskel på narcissisme og selvtillid. Selvtillid bunder i troen på sig selv og er ikke det samme som en form for oppustet selvtillid. For personer ramt af narcissistisk personlighedsforstyrrelse handler mere om at udstråle selvtillid.

De typiske symptomer: (graden af symptomer varierer fra person til person)

  • Har grandiose forestillinger om sig selv og er ekstremt selvoptaget
  • Føler sig berettiget
  • Søger konstant efter anerkendelse eller bekræftelse
  • Vil gerne fremstå overlegen
  • Har fantasier om success, magt og om "den perfekte" partner
  • Udnytter andre til egen fordel
  • Er meget følsom overfor kritik
  • Manipulerende og arrogant adfærd overfor andre

Narcissister bruger gaslighting, som er en form for følelsesmæssig manipulering. De tilbageholder informationer og finder på løgne, så du begynder at tvivle på dig selv (tanker, følelser og minder). Det kan komme til udtryk ved, at du tvivler på dig selv og tænker "det er sikkert mig den er gal med!". Derudover er overdreven jalousi og vrede meget udbredt i relationer til andre.

Læs flere indlæg

crossmenuarrow-down